Parforhold Ærlig talt

Parterapi #1

Det er sent på eftermiddagen og vi kører mod København for at tage til vores første samtale hos parterapeuten.

Liam bliver passet derhjemme og er i gode hænder – det bare Rasmus og jeg.

Vi snakker rigtig meget på vejen ind til København. Hvad skal vi snakke om? Hvordan skal det foregå? Virker det overhovedet?

Jeg tror især spørgsmålet “virker det her?” fylder rigtig meget hos os hver især. Vi vil jo rigtig gerne det her, men vi ved jo også inderst inde at det ikke er parterapeuten der skal fikse vores forhold, det er jo os selv! Vi har bare brug for nogle redskaber.
Det er Rasmus der har taget initiativet til at prøve parterapi, da han godt kan mærke at vi kører i ring og har brug for hjælp. Jeg har ikke selv forslået det, da det for det første er, lad os være ærlige, hammer dyrt! Og så har jeg simpelthen bare svært ved at se hvad hun skal sige, for at vi kan få intimiteten tilbage igen.
Men jeg vil jo rigtig gerne have lyst og overskud til at være kærester med Rasmus, så vi kan fortsætte vores liv sammen. Jeg elsker det vi har bygget op sammen.

Derfor tager jeg selvfølgelig med til parterapi og vil være så åbensindet som overhovedet muligt.

Vi ringer på døren og da vi kommer op, står der en kvinde med en meget velplejet page og tager imod os. Jeg tror nok jeg tænkte: “shit” da jeg så hende. Jeg frygtede virkelig at vi kom op til en skrap madamme, og det var lige præcis det jeg så da vi kom derop.

Heldigvis var det her et rigtig godt eksempel på, at man kan dømme folk forkert på deres udseende. For hun var slet ikke en skrap madamme. Jeg fornemmer hurtigt at jeg har taget fejl, da hun starter med at fortælle om hendes fremgangsmåde i forhold til selve terapien.

Hun beder os om at fortælle hver især vores forhold helt fra starten. Når den ene fortæller, bedes den anden være stille og ikke sige noget.
Rasmus vil gerne starte med at lytte, så jeg starter med at fortælle.
Vi snakkede om dengang vi mødte hinanden, da vi flyttede sammen, da jeg blev gravid, da jeg fødte og hvor vi er nu.

Rasmus og jeg har altid været gode til at snakke med hinanden og åbne op, så det var som sådan ikke en udfordring at sidde og fortælle imens den anden lyttede. Jeg synes faktisk det var enormt befriende at sidde og fortælle til en person der var 100% neutral i forhold til os begge – og her afbrød vi ikke hinanden hele tiden.

Da vi var færdige med at fortælle hver især, gav hun os en smule feedback på det vi havde sagt. Den primære udfordring vi kæmper med, er alle de praktiske opgaver i hjemmet. Vi har mange udfordringer når det kommer til opgavefordelingen, og hun beskrev vores forhold som et mor og søn forhold. Vi kunne begge nikke genkendende til de eksempler hun bragte på banen, når hun snakkede om et mor-søn forhold. Jeg er mor og Rasmus er søn.

Kort fortalt handler det om at jeg beder Rasmus rydde op, gøre rent og ikke mindst husker ham på det. Jeg bliver også sur når han ikke gør det eller glemmer det. Hvem har lyst til at have et mor-søn forhold med sin mand eller kæreste? Jeg har hvert fald ikke, og det skal vi have ændret.
Som hun sagde: “man har ikke lyst til at være intim med sin søn”.
Nej, så det forklarer jo hvorfor jeg ikke har lyst til at være intim med Rasmus, men det vidste jeg nok godt inderst inde.

Vores opgave til næste gang, var at skrive ned hvilke opgaver der er i hjemmet, fordele dem mellem os og finde et fælles kompromis for, hvornår det skal gøres. Eksempelvis vil jeg gerne have at der bliver støvsuget hver dag, men Rasmus synes kun der skal støvsuges hver 2.-3. dag. Vi finder så en kompromis, hvor vi begge kan være med.
Det her kræver at jeg giver slip og stoler på at Rasmus gør det. Jeg skal ikke være efter ham, ligesom en mor er efter sin søn “ryd nu op på dit værelse”, “tøm opvaskemaskinen”, “ryd op efter dig selv”.
Det skal vi simpelthen bare kunne finde ud af, sammen.

Hun sagde en ting der virkelig gjorde indtryk på mig. “Hvis I fortsætter sådan her, så ender det med at Liam en dag sidder her, sammen med sin kone, og har præcis de samme udfordringer”.

Fortsættes…

 

 

 

4 Comments
Previous Post
juli 17, 2018
Next Post
juli 17, 2018

4 Comments

  • Slinkypiinky

    Hold da op, for et modigt og ærligt indlæg!

    Vi har selv gået intensivt i parterapi dette år, og det har for os været fantastisk!!

    Håber I får glæde af det.

    • morudenfilter

      Tak 🙂
      Åh hvor dejligt at høre! Vi håber at det også gør noget godt for os!

  • Nina

    Det er så fin en kommentar at slutte af med. For vil vi virkelig gerne have vores børn kopierer det forhold vi har 😉 Vi vil jo gerne de skal være lykkelige, men det kræver de kan lære DET (at være lykkelig i et forhold) ved at se på os vores forhold. Vi kan også selv se på om VI kopierer vores forældres forhold i vores valg af kæreste. Glæder mig til at læse med Anja !

    • morudenfilter

      Netop!
      Jeg kan hvert fald se at jeg kopierer den måde min mor og far har kørt tingene på dengang de boede sammen. Min mor stod for det hele derhjemme, og det har jeg uden tvivl kopieret og taget med mig.
      Jeg vil så gerne ændre de vaner 🙂

Leave a Reply

Related Posts