Category

Rodebunken

Rodebunken

Leg der aldrig bliver kedelig

[Reklame for Kids-world.dk]

Børns interesser skifter konstant!
Men herhjemme har legekøkkenet altid været et hit. Det er faktisk det eneste legetøj Liam har i stuen, og det er rigeligt.
Det er også noget der kan holde interessen i mange år.
Lige nu er Liam i den alder hvor det er sjovt at lægge maden i gryden og røre rundt, og vi skal da også smage på hans mad.
Senere bliver det mere rolleleg, hvor han f.eks. kan lege købmand, bager osv.

Liams køkken blev opgraderet med røremaskine, kaffemaskine, æg og mælkeprodukter samt småkager og kager. Kagerne fik selvfølgelig også en fin stand at stå på.
Alle tingene er i træ, og det er helt sikkert dét jeg foretrækker når det kommer til legemad.
Både legekøkken, legemad og diverse tilbehør finder du lige her.  

No Comments
Rodebunken

En pinende vane

Jeg har gået og lidt af hovedpine stort set hver dag i flere måneder.
Det har påvirket mig mere end jeg lige troede i starten. Jeg fik fornyelig nok og gik i gang med at udelukkelsesmetoden. Noget måtte jo forårsage den her hovedpine.
Først bestilte jeg tid til blodprøver – det kunne jo være jeg var i mangel af noget. Alt så fint ud.
Så tog jeg en tur til optikeren og fik tjekket mit syn – det var mange år siden sidste tjek. Til sidst valgte jeg at fjerne min pepsi max, som jeg har drukket rigtig meget af på det sidste. Det har været en erstatning for at snacke om aftenen, og kunne undgå at indtage alt for meget sukker.
Jeg synes dog mit forbrug havde taget lidt overhånd.

Til synstesten viste det sig så, at jeg nu har bygningsfejl på begge øjne og har brug for mere styrke end før. Jeg blev fortalt, at min hovedpine højest sandsynligt var pga. at jeg anstrengte mine øjne for meget.
Så jeg gik optimistisk fra optikeren!

Men dagene gik (uden min pepsi max) og pludselig kom den første dag uden hovedpine. Jeg vil tro der gik 2-3 dage uden pepsi max, og så forsvandt hovedpinen.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg har gået rundt med dunrende hovedpine i flere måneder, fordi jeg har drukket alt for meget pepsi max.

Jeg har efterfølgende prøvet med at drikke lidt pepsi max, men hovedpinen kommer igen. Forleden prøvede jeg også at drikke noget sukkerfrit saftevand, men det har præcis samme effekt som pepsi max.

Jeg må ærligt indrømme at jeg synes det har været nogle hårde måneder. Hovedpinen har virkelig påvirket mit humør og overskud.
Mere end jeg lige troede. Jeg opdagede det egentlig først, da hovedpinen forsvandt.
Det har været meget tydeligt for mig, at de dage hovedpinen er vendt tilbage, har jeg haft tendens til at overspise og tage de nemme valg.
Dagene uden hovedpine er helt anderledes. Der er overskud til at tage de rigtige valg og ikke mindst være mere aktiv.

No Comments
Rodebunken

Rødme og uren hud

Min hud er efterhånden begyndt at påvirke mig mere og mere. Ikke fordi huden klør, svier eller andet. Men fordi jeg bare ikke synes det er fedt at rende rundt med en hel del rødme og uren hud.

Så jeg spurgte til råds på min instagram. Synes jeg har nogle søde og hjælpsomme følgere der giver nogle gode råd når jeg efterspørger det.

Så nu deler jeg de svar jeg har fået, og fortæller hvad jeg har tænkt mig at gøre.

Det kunne være der var andre der stod i lignende situation som mig.

Jeg spurgte egentlig lidt ind til indtag af gluten – om det kunne have en indflydelse. Der var en enkelt der anbefalede glutenfri kost, men jeg var mest overrasket over, at der var nogle stykker der syntes at det lignede hudsygdommen Rosacea. Det har jeg overhovedet ikke selv skænket en tanke. Men det har hvert fald fået mig til at bestille en tid hos lægen.

Mette der har lavet mine bryn og er uddannet kosmetiker, anbefalede mig at tage mælkesyrebakterie. Det er både godt for hud og mave. Dem har jeg liggende, så dem giver jeg altså lige en chance. Hvis det allerede skulle virke inden min lægetid den 2. maj, så er der jo ikke nogen grund til at spilde lægens tid.

Jeg regner med at min læge giver mig en henvisning til en hudlæge, og ellers beder jeg om det. Så er jeg helt sikker på, at det ikke er noget
Jeg regner nemlig ikke med at det er rosacea, men nu kan jeg lige så godt få det tjekket.
Jeg bliver nødt til at bruge udelukkelsesmetoden, da jeg jo gerne vil finde ud af, hvad der forårsager rødmen og den urene hud.
Så hvis hudlægens dom er, at det er helt “normalt” må jeg gå i krig med de andre råd jeg fik af jer.

Jeg tænker at jeg minimum skal give det én måned, før jeg stopper og går videre til næste råd. Derfor fortsætter jeg også med mælkesyrebakterierne, så jeg har givet det tid nok til at kunne have en effekt.

  1. Kosttilskud af mælkesyrebakterier
  2. 100% laktosefri kost
  3. Udelukke pepsi max og anden sodavand
  4. Glutenfri kost


No Comments
Rodebunken Ærlig talt

“Du snakker for meget”

Én af mine følgere var så flink at gøre mig opmærksom på, at jeg snakker alt for meget i mine stories.

man får lyst til at unfollowe

Nu skal jeg fortælle noget.
Hvis man mister lysten til at følge med hos mig, så skal man være noget så velkommen til at unfollow. Jeg kan og vil ikke tvinge nogen til at følge med hos mig. Jeg regner stærkt med at mine følgere selv kan finde ud af, hvem de har lyst til at følge, og hvem de IKKE har lyst til at følge.

man mister lysten til at følge med når det skal være så langt

Alt hvad jeg deler på min instagramprofil kommer fra hjertet. Jeg deler ting som jeg ved I finder interessant, men jeg bruger også min profil som egenterapi. Nogle dage har jeg ekstra meget på hjerte, og deler det fordi jeg har lyst. Jeg sidder ikke og overvejer før jeg deler, om det nu også er interessant for mine følgere. Endnu en gang kan jeg lige nævne, at man kan swipe videre eller gå ind og unfollow, hvis man bare ikke finder det interessant.
Jeg kan ikke ramme alles interesse på min profil.
Sådan er det også med profiler som jeg selv følger. Hvis de lægger en story op, som ikke rigtig fanger mig, så swiper jeg videre.

Når du samtidig reklamerer for forskellige produkter og bruger den som en virksomhedsprofil, så synes jeg det er ærgerligt at du egentlig bare har den for min egen skyld

Når jeg deler på min profil er det for min egen skyld.
JEG har lyst til at fortælle, at livet som mor, ikke altid er en dans på roser.
JEG har lyst til, at dele mine tanker fordi det fungerer som egenterapi.
JEG har lyst til, at skabe initiativ til, at vi kan støtte og hjælpe hinanden.

Jeg startede med overstående fordi jeg manglede en profil som jeg kunne spejle mig i. En profil som ikke udelukkende bestod af glansbilleder og som fortalte mig hvor rosenrødt livet er. Jeg havde brug for noget jeg kunne relatere til.
Jeg endte med selv at springe ud i det, blive totalt opslugt af det og jeg elsker den feedback jeg får på min profil.

Det virker som om du har svært ved at modtage konstruktiv kritik

Jeg synes faktisk, at jeg er god til at modtage konstruktiv kritik.
Men jeg anser ikke den her besked som konstruktiv. Jeg bliver bedt om at lave om på noget, som JEG laver og absolut ikke påvirker andre på nogen negativ måde. Bevares, hvis man begynder at gabe af mine stories, er det da knap så positivt, men jeg må bare endnu en gang nævne: man er velkommen til at unfollow.

Jeg vil ikke undskylde for mine laaaaaaange stories. Det er bare mig der har ekstra meget på hjerte, og ønsker at dele mine tanker.
Take it og leave it..

No Comments
Børnetøj Rodebunken

Fra 3 til 2-hjulet

[REKLAME]

Jeg afslørede den anden dag, at jeg ikke længere har min store ladcykel. Den har vi nemlig solgt og byttet ud med en 2-hjulet – dog stadig med el!

I den her proces som jeg går igennem i forbindelse med min sygemelding, er det vigtigt at overveje hvad der giver minus og plus på overskudskontoen.
Jeg synes efterhånden det var meget omfattende at eje en ladcykel. Sådan en cykel kræver rigtig meget vedligehold og jeg synes at det var hver weekend jeg liige skulle fikse noget på den.
Derudover var cyklen tung at køre med og jeg savnede at kunne køre lidt mere ubesværet på vejene.
En ladcykel giver rigtig meget frihed, og giver virkelig god mening hvis man har over 1 barn.
Men når vi kun har Liam, tog jeg beslutningen om at få en almindelig cykel i stedet. Det var dog et must, at den også havde motor.
Sådan nogle cykler er dyre, så jeg måtte sælge ladcyklen, for at få råd til en ny.

Nu er Liam og jeg godt kørende på en 2-hjulet, og jeg er SÅ glad for den. Det går hurtigere og nu kan jeg også tage cyklen med i toget.


Liam er helt sikkert gået ned i standard, for før sad han altid i tørvejr og var ikke udsat for den kolde vind. Det er han nu, så det er ekstra vigtigt at han har noget godt og vindtæt tøj på. Jeg har derfor købt et termosæt til ham, hvor der er fleece i jakken og det er coated, så det er ekstra vand- og vindafvisende. Det er købt hos Kids-world og du finder det her.

Tip: Har du også et barn der er dødafhængig af sin nusseklud og nogle gange har brug for den på cykelturen? Så kan jeg anbefale at købe vanterholdere, som sikrer at nussekluden ikke bliver tabt på vejen.
Dem kan du også finde hos Kids-world her.

No Comments
Børnetøj Rodebunken Shopping

Luft til numsen

[reklame]

Når jeg tænker over det, får jeg det en anelse stramt ved tanken om at have ble på 24/7.
Derfor skal Liam også have lov til at få så meget luft til numsen som overhovedet muligt. Helt ærligt, så har vi været virkelig dårlige til det, da vi bare ikke synes det er specielt fedt med tis og puha (ja, det hedder det herhjemme) på gulvet.
I sommers var han for lille til at rende nøgen rundt udenfor, men det kan han heldigvis gøre i år.
Henover vinteren har vi få gange ladet ham rende nøgen rundt, men det blev hurtigt for koldt for den lille mand. Han elsker dog at rende nøgen, og hans lille ansigt lyser helt op, når han får tøjet af. Lyder det mærkeligt hvis han ser helt stolt ud?
Her for nogle uger siden, da Liam fik noget eksem på numsen, måtte vi gå i tænkeboks. Tis og puha på gulvet kan vi ligesom klare, men det nytter ikke noget at drengen går rundt med blå læber fordi huset er piv utæt.

Jeg sad og klikkede lidt rundt på kids-world.dk, som jeg ofte handler hos. Læs hvorfor her. De kører i øjeblikket nogle rigtig gode tilbud, så jeg kunne selvfølgelig ikke undgå at se, om Liam ikke manglede noget tøj 😉
Så faldt jeg tilfældigt over den sødeste badekåbe fra Liewood. Se den lige!

Den kom i kurven om søndagen, og tirsdag landede den i postkassen.
NU skal der altså rendes med numsen bar herhjemme!

Den søde badekåbe i mintgrøn kan du finde lige her. Kaninen fås også i grå. Derudover fås den som kat og panda. Den her model er med trykknapper, bindebånd og lange ærmer, men Liewood laver også modeller med lynlås og 3/4 ærmer. De fås som kat, panda og kanin.

Liam vipper lige mellem en str. 92 og 98, så jeg købte den i 98/104. Den er rigeligt stor, så han kan vokse i den.
Badekåben har selvfølgelig også fået en plads ude på badeværelset.

No Comments
Rodebunken

Opkast, superkræfter og smoothies på pose

Shiiiit en uge 😳

Liams udtryk på billedet, beskriver meget godt vores uge!

Vi havde lagt gode planer for ugen, og den gik da også fint. Lige indtil vi ramte onsdag morgen. Liam vågner omkring kl. 5.00 og kaster op. Jeg er lidt i tvivl om det er sygdom, eller om det var noget hoste der var gået over i opkast. Vi tager Liam ind i sengen og jeg tjekker lige telefonen. Dagplejemor har skrevet, at hun har ligget og kastet op den halve nat 😑

Godt så.. Jeg bliver hjemme med Liam, og ved jo inderst inde godt, at han ikke kommer afsted resten af ugen. Liam og farmand havde nemlig fridag sammen om fredagen, da dagplejen var lukket. OG OG OG.. Fredag skulle jeg endelig med til julefrokosten på mit arbejde – jeg glædede mig!

Liam kaster kun op én gang mere, og er egentlig frisk resten af dagen. Han kan dog stadig ikke sendes afsted om torsdagen, pga. smitten.
Jeg skriver til dagplejemor, at vi holder Liam hjemme for at undgå at sprede og tage imod mere smitte. Hendes svar var, at det nok var en god idé, eftersom at hendes mand og datter nu også havde lagt sig.

Jeg har altid været angst overfor opkast. Jeg H A D E R det, og har altid gjort det!

Så min frygt for at Rasmus og jeg også lægger sig, ligger konstant i baghovedet på mig.
Jeg havde min julefrokost om fredagen, men vi skulle også til jul hos Rasmus’ brødre + familie om lørdagen.

Om torsdagen vågner jeg uden at mærke tegn på at være blevet smittet – YES..

Om aftenen måtte jeg dog indse, at den ikke gik…
Rasmus kommer hjem, og er ligbleg i ansigtet. Han var taget med Liam i centeret, for at hente nogle pakker, men kom ikke så langt. Det endte galt på p-pladsen foran Føtex, med Liam i en indkøbsvogn, skraldgrinende af Rasmus der kaster op. Stakkels mand altså..

Jeg er lige vågnet fra en lur og har kvalme – så ved man hvad klokken er slået..

Heldigvis når jeg at få puttet Liam, så Rasmus og jeg, kan slås om toilettet i fred. Liam sov igennem, hele natten – TAK!!

Fredag gik med at jeg var OK, men Rasmus var fortsat dårlig.. Lørdag gik med, at jeg var dårlig om morgenen og formiddagen, og så var Rasmus dårlig resten af dagen.. Søndag er gået med, at vi begge har haft kvalme som hele tiden kommer og går. Nu må det godt stoppe!

I de her dage har jeg simpelthen haft så dårlig samvittighed over, at Liam har været frisk hele tiden, og han har haft to, meget kedelige forældre.

Gudskelov for at der findes online indkøbsmuligheder, McD og Svigermor der kommer forbi med husapotek og nødrationer. Liam har fået bolle med smør til morgenmad, frikadeller fra frost til frokost og rigtig mange (som i rigtig mange) smoothies på “pose”.

Jeg er faktisk ret stolt af mig selv, ovenpå sådan en omgang. Vi har ikke prøvet at være nedlagt med sygdom på den her måde før, hvor vi også skulle tage os af Liam. Det er bare møg hårdt, og han var ikke engang vågen under det værste. Shit.. Det kan jeg slet ikke forestille mig, at jeg ville kunne klare – men det ville man jo nok..

Det er som om, man får nogle ekstra (super)kræfter, når man skal tage sig af sin lille guldklump, selvom man selv er dårlig og energiforladt.
Jeg har da formået at holde huset rent og ryddeligt, desinficere hjemmet, samt sætte vasketøj over OG hænge det op. Godt gået Anja!
Hvor var Rasmus så henne? Han sov…

Så ja, det er sgu nok det der moderinstinkt der tager over og giver mig superkræfter! Tak for dem!

I skrivende stund føler jeg heldigvis bedring, og håber jeg er klar til en ny, men (heldigvis) kort uge. Fra onsdag kl. 15.00 har vi nemlig alle 3, juleferie! Og ovenpå den her omgang, glæder jeg mig ekstra meget 🙂

No Comments
Rodebunken

Noget af en forskrækkelse

Lørdag morgen tog Liam og jeg i svømmehallen og havde nogle dejlige timer sammen. Rasmus var sammen med sine brødre i Gentofte, så vi udnyttede noget mor-søn tid sammen. Aftenen før, havde jeg bemærket at Liams urin lugtede absurd meget og da jeg tog badebleen af ham, lugtede det stadig. Jeg besluttede mig derfor for, at give lægevagten et kald, når Liam var puttet til lur.

Da vi kom hjem fra svømmehallen, var Liam stadig i godt humør og faldt da også i søvn til middagslur – som han plejer.
Han vågnede dog inden jeg nåede at ringe til lægevagten. Han var dybt ulykkelig. Græd og græd, og kunne slet ikke finde ro. Så jeg tog ham op, og prøvede løbende at putte ham. Imens lagde jeg mærke til, at hans urin ikke lugtede længere, så jeg droppede helt at ringe til lægevagten. Han græd on/off og kunne ikke rigtig finde ud af hvad han ville. Efter en time gav jeg op, og trillede en tur i klapvognen – så kunne jeg også få noget luft og lige tælle til 100.000 😉

Efter så lang tid, hvor Rasmus har overarbejdet og jeg også sidste uge, stod alene med en syg dreng, er mit overskud ikke det helt store. De der pauser hvor Liam sover er bare rigtig vigtige for mig, så jeg lige kan lade op.

På gåturen tog han en lille halv time, men vågnede også denne gang helt ulykkelig. Da vi kom hjem gav jeg ham et skud panodil, for at se om han havde ondt – 20 minutter efter livede han fuldstændig op. Så jeg tog chancen og fik ordnet nogle praktiske ting.

På et tidspunkt tager jeg Liam i at stå og pille i sådan en gelé som vi har siddende i toilettet, men vasker hurtigt hans hænder og tænker ikke mere over det.

En halv time efter kl. 16.30 kom Rasmus endelig hjem!
Men Liams humør bliver værre og værre, og han er helt utrøstelig.

Efter halvanden time med gråd ringer jeg til vagtlægen og fortæller om vores dag og Liams adfærd. Vi får en tid kl. 18.40, men beslutter os for at køre med det samme. Jeg var begyndt at græde, fordi jeg blev bekymret for ham. Har aldrig set Liam reagerer sådan, og det gjorde så ondt at se ham sådan.
Da jeg har sat mig ud i bilen, går det pludselig op for mig. Den geléklump – hvor meget var der egentlig tilbage af den??
Jeg løb ind på badeværelset, og som jeg frygtede var hele geléklumpen væk. Han må have spist det!

Det eneste jeg kan tænke på, er at vores sundhedsplejerske engang sagde, at pulveret til opvaskemaskinen ætser, hvis et barn indtager det. Jeg tænkte det var nogenlunde samme funktion det havde, så det her gelé måtte også være farligt. Jeg tudbrølede og forestillede mig Liams lille mave gå fuldstændig i stykker.

Rasmus jokkede speederen i bund og satte kurs mod hospitalet. Jeg sad på bagsædet og tudbrølede sammen med Liam – jeg var så bange for at der var sket ham noget.
Rasmus ringede til lægevagten og fortalte hvad vi havde fundet ud af, og blev stillet igennem til giftlinjen.
Giftlinjen slog produktet op, og fortalte at der ikke var noget farligt i det, og at han måtte fejle noget andet.
Jeg fik nogenlunde ro på, og 2 minutter efter faldt Liam i søvn af bar udmattelse.
Vi blev rimelig hurtigt enige om, at han ikke ville være faldet i søvn, hvis geléen han havde indtaget, skulle være farlig.
Dermed ikke sagt, at han ikke kunne have mavesmerter, men de var formegentlig ikke så voldsomme, som vi havde frygtet.

Da vi kom ind på hospitalet, faldt Liam i søvn igen, i mine arme. Han var fuldstændig udmattet.
Lægen undersøgte ham og konstaterede en lille mellemørebetændelse. Hun ville gerne have at vi så dagen an i morgen, men ellers skulle vi ringe igen.
Så vi tog hjem med ro i sindet og fuldstændig bombet ovenpå forskrækkelsen.

På vejen hjem snakkede vi om, at vi aldrig skal have sådan noget i toilettet igen, og vi skal fjerne alle de andre farlige ting han ville kunne komme i nærheden af. Vi synes egentlig vi har “baby-sikret” vores hjem meget godt, men det kunne godt forbedres!

Liam blev puttet og jeg lagde mig på sofaen, fuldstændig udmattet. Det havde været en dag med alle følelser i spil, og jeg græd stadig da jeg tænkte på, hvor bekymret jeg var for ham.

Her dagen efter, konstaterede jeg, at han må have spist noget, som gjorde at hans tis lugtede.
Da jeg hentede ham i dagplejen i fredags, havde han spist noget udenfor. Dagplejemor vidste ikke hvad det var, men det kan jo være dét der har givet ham den ildelugtende tis.
Vi må åbenbart være kommet ind i en periode, hvor alt skal puttes i munden og vi skal være ekstra opmærksomme på ham!

Liam har haft feber i dag, men har været i OK humør. Indtil videre satser vi på, at han er frisk til dagpleje i morgen, og så skal jeg have fat på en ørelæge hurtigst muligt.

Shit en weekend altså 🙂

No Comments
Rodebunken

En lille præsentation

Snapchat filter er OK ;)
Snapchat filter er OK 😉

Så skete det endelig. Jeg fik taget mig sammen til at oprette en blog.

Jeg har meget på hjerte, men det er en udfordring for mig at få det ned på skrift. Derudover har jeg heller ikke kunne finde ud af hvem min blog skulle være igennem. Jeg har nok oprettet omkring 5-6 blogs hos bloggers delight og slettet dem igen, da det bare ikke føltes rigtigt.
Nu er jeg landet hos Momster og jeg er sikker på, at det er det rigtige valg.

Før jeg begynder på skriveriet, vil en introduktion være på sin plads.

Jeg hedder Anja, er 25 år og mor til Liam på lige knap 1 år. Sammen med min kæreste Rasmus, bor vi i vores hus som vi købte sidste år. Vi startede med at gennemrenovere alt indenfor, og er nu startet udenfor.
Til daglig arbejder jeg som kontorassistent, hækler og bruger selvfølgelig resten af min tid sammen med min familie.
Og nårh ja, så er der jo også det der træning – det skal jeg lige øve mig på..

Når man læser min blog, skal man ikke læse med for at finde svar på noget.. Jeg har ikke svarerne på diverse udfordringer og dilemmaer. Jeg vil skrive om mine oplevelser, erfaringer, tanker og følelser, hvor jeg fortæller at du ikke er alene.

Du er ikke alene om at blive træt af dit barn, spise en hel marabouplade tirsdag aften eller lade være med at gå i bad i flere dage, fordi du ikke orker det. Det er helt normalt.

Og skal jeg så fortælle alle jer andre at det er helt normalt, imens jeg bare hviler 100% i mig selv?
Jeg kæmper og øver mig hver dag!
Jeg øver mig i at lade være med at skælde min krop ud, tale grimt til mig selv og lade være med at jagte det perfekte. Skal vi øve os sammen? – fedt!

Følg meget gerne med på min instagram @mor_udenfilter

//Anja

Vi gør os åbenbart ikke i familiebilleder, så dem kan jeg ikke prale med 😉

Rasmus og Liam

4 Comments