Category

Fødsel

Fødsel Lykkeligt vægttab Træning Ærlig talt

Stærkere bækkenbund

Nu har jeg været i gang med træning i halvanden uge, og det er altså ikke kun psykisk at jeg kan mærke en forbedring.

Da jeg havde født Liam fik jeg det der hedder “nedsunken underliv” – meget normalt, men også meget ubehageligt. Kort fortalt er det egentlig hele bækkenbunden der er blevet slap, og det kan medføre nedsynkning af livmoder, blæren eller tarmen.
I mit tilfælde havde jeg ikke problemer med at holde på småt og stort, men jeg var enormt plaget af tyngdefornemmelsen. Når jeg var aktiv, kunne jeg ligesom mærke at det hele gav endnu mere slip. Jeg kunne mærke at “noget faldt ud”. Det var muskelvævet (bækkenbundsmuskulaturen) som jeg kunne mærke give slip, også kaldet en frembuling.

Generne har faktisk plaget mig i rigtig lang tid, også selvom jeg har knibet, knibet og knibet.
Cirka 7-8 måneder efter fødslen fik jeg lagt en spiral op, som jeg virkelig har været tæt på at få fjernet – op til flere gange!
Den har generet mig voldsomt når jeg har cyklet, eller siddet på en bestemt måde. En stikkende følelse i underlivet, er bare ikke det fedeste. Jeg har også været til læge og spurgt om hun kunne klippe mere af tråden, men det kan hun ikke.
Jeg har derfor haft en kraftig mistanke om, at det kan være fordi jeg stadig har en smule slap bækkenbund, at jeg er generet af spiralen. Jeg skal være ærlig og sige, at knibeøvelser altså ikke fylder meget i min dagligdag og jeg derfor ikke længere få lavet dem.
Jeg har ikke længere tyngdefornemmelsen, men jeg mærker altså stadig til spiralen.

Men nu kommer vi til dét som hele indlægget egentlig handler om. Træningen har helt sikkert en positiv effekt på min bækkenbund. Jeg kan ikke beskrive det, men jeg føler den bliver stærkere. Det er bare en anderledes følelse, efter jeg er begyndt at træne igen.

Når jeg styrketræner, koncentrerer jeg mig om, at spænde mine mavemuskler, knibe sammen og rette min ryg.
Det er ikke hver gang jeg får det gjort, men jeg synes jeg er god til at huske mig selv på det.

Ja, man kan ikke se det på mig, men jeg har brugt rigtig mange timer i fitnesscenteret og har lært at have styr på teknikken, når jeg styrketræner. Det gør ondt på mig, når jeg ser andre løfte tungt med den forkerte teknik. Rigtig mange udsætter deres krop for unødvendig belastning – i det fleste tilfælde er det ryggen det går udover.

Det er med til at forbedre min slappe bækkenbund, at jeg har styr på teknikken – hvis jeg løftede forkert, ville jeg bare forværre det.

Hvis du genkender min beskrivelse af nedsunken underliv, så er mit bedste råd at få en henvisning til en gynækolog og få en vurdering derigennem 🙂
Hvis du gerne vil have styr på din teknik, kan du søge dig klogere på youtube eller kontakte en personlig træner

No Comments
Fødsel Graviditet Ærlig talt

Jeg følte mig forkert

For det meste læser man kun om de dejlige og smukke ting ved en graviditet og en fødsel. Vi glemmer altså at snakke om de mindre dejlige og knap så smukke ting.

Cirka 2 uger efter jeg havde født Liam begyndte jeg at mærke, at der var noget galt. Som førstegangsfødende var alt nyt, men det her føltes meget mærkeligt og kunne umuligt være normalt. Der var noget galt med mit underliv.

Første gang jeg oplevede det var vi ude og gå. Pludselig, midt i Tivoli, følte jeg at noget var ved at komme ud af mig. Det var ubehageligt, men jeg lod det hurtigt passere.

Anden gang jeg mærkede det, var vi igen ude og gå. Pludselig kom følelsen af at der kom noget ud af mig.
Nu begyndte jeg at blive lidt bekymret. Hvorfor sker det her, og hvorfor sker det når vi er ude og gå.

Tredje gang skete det derhjemme under hovedrengøringen. Denne gang tog jeg mig sammen. Jeg tog mod til mig og mærkede efter. Noget var virkelig på vej ud af mig!

Jeg fik ringet til lægen og fik en tid dagen efter. Åh hvor jeg gruede for det. Det sidste jeg havde lyst til, var at ligge med stængerne i vejret og få foretaget en gynækologisk undersøgelse. Det var kun 3 uger siden jeg havde født og alt var bare ømt og ugenkendeligt dernede.

Jeg ligger hos lægen og kan knap nok trække vejret af bar frygt for smerte. Aldrig har jeg syntes en gynækologisk undersøgelse var ubehagelig. Det gjorde ikke som sådan ondt, det var bare død ubehageligt og noget jeg gerne ville have været foruden.

Lægen fortæller mig at jeg har en voldsom grad af nedsunket underliv.
Hun fortæller mig at det der holder fast i hele mit underliv har givet sig og det er dét jeg kan mærke, når jeg føler at noget falder ud af mig.
En pædagogisk forklaring som gav mening, og forklarede hvorfor jeg følte som jeg gjorde. Hun forklarede også, at jo mere jeg anstrengte mig, jo mere kunne jeg risikere “fremfald”. Det var derfor jeg kun mærkede til det når jeg var fysisk aktiv.
Det er ikke farligt, men det er vigtigt at jeg får gjort noget ved det.
Hvordan?
Knibeøvelser 10 gange om dagen, ingen løb og tung træning.
Dér røg mit ønske om at komme i form igen, øv!

På vej ud af døren spurgte hun mig om jeg havde svært ved at holde på vandet og afføring. Det måtte jeg svare nej til, og havde kun mærket til fremfaldet ved fysisk aktivitet. Hun virkede overrasket over mit svar.

Der gik et par måneder hvor jeg ikke lavede andet end knibeøvelser. For det her, dét kunne jeg bare ikke leve med. Det skulle blive bedre!

Jeg synes ikke jeg mærkede nogen bedring, og jeg var efterhånden ved at opgive. Hver gang jeg var ude og gå længere ture mærkede jeg det. Jeg kunne ikke gå med Liam i bæresele, for så mærkede jeg også til det. Det var møg frustrerende og jeg var så ked af at have det sådan.

Jeg snakkede ikke rigtig med nogen om det, da alt hvad angår underlivet bare er tabu. Jeg havde svært ved at blotte mig selv og fortælle om mit “problem”.

I forbindelse med en celleforandringer skulle jeg en tur forbi gynækologen. Inden jeg bliver undersøgt og får taget prøver, fortæller jeg om mit nedsunket underliv og at jeg gerne vil have det vurderet endnu en gang.

Efter undersøgelsen fortæller han mig, at han godt kan se at det er nedsunket, men at det ikke er i nærhenden af at være i høj grad. Jeg har gode udsigter i forhold til at træne det op med knibeøvelser. Det kan tage op til 1 år, men han var yderst positiv omkring det. Jeg skulle holde mig igang ved at dyrke motion. Altså løb? Ja, det kunne han ikke se noget problem i.

Jeg gik lettet ud af døren og fortrød med det samme, at jeg ikke var taget til gynækolog fra starten af.

Jeg begyndte at løbe nogle uger efter, og jeg kunne hurtigt mærke at det hjalp. Det havde på ingen måder en negativ effekt. Jeg tog det stille og roligt, men at mærke kroppen komme igang var en god følelse.

Der er nu gået 1 år siden jeg fødte, og det er først fornyeligt at jeg føler mit underliv har sat sig ordentlig på plads.
Et nedsunket underliv efter fødsel kan I de fleste tilfælde trænes op igen. Bliv set af en gynækolog og husk dine knibeøvelser.

Hvad synes du der mangler fokus på, når det kommer til knap så dejlige og smukke ting ved en graviditet og/eller fødsel?

4 Comments