Category

Ærlig talt

Rodebunken Ærlig talt

“Du snakker for meget”

Én af mine følgere var så flink at gøre mig opmærksom på, at jeg snakker alt for meget i mine stories.

man får lyst til at unfollowe

Nu skal jeg fortælle noget.
Hvis man mister lysten til at følge med hos mig, så skal man være noget så velkommen til at unfollow. Jeg kan og vil ikke tvinge nogen til at følge med hos mig. Jeg regner stærkt med at mine følgere selv kan finde ud af, hvem de har lyst til at følge, og hvem de IKKE har lyst til at følge.

man mister lysten til at følge med når det skal være så langt

Alt hvad jeg deler på min instagramprofil kommer fra hjertet. Jeg deler ting som jeg ved I finder interessant, men jeg bruger også min profil som egenterapi. Nogle dage har jeg ekstra meget på hjerte, og deler det fordi jeg har lyst. Jeg sidder ikke og overvejer før jeg deler, om det nu også er interessant for mine følgere. Endnu en gang kan jeg lige nævne, at man kan swipe videre eller gå ind og unfollow, hvis man bare ikke finder det interessant.
Jeg kan ikke ramme alles interesse på min profil.
Sådan er det også med profiler som jeg selv følger. Hvis de lægger en story op, som ikke rigtig fanger mig, så swiper jeg videre.

Når du samtidig reklamerer for forskellige produkter og bruger den som en virksomhedsprofil, så synes jeg det er ærgerligt at du egentlig bare har den for min egen skyld

Når jeg deler på min profil er det for min egen skyld.
JEG har lyst til at fortælle, at livet som mor, ikke altid er en dans på roser.
JEG har lyst til, at dele mine tanker fordi det fungerer som egenterapi.
JEG har lyst til, at skabe initiativ til, at vi kan støtte og hjælpe hinanden.

Jeg startede med overstående fordi jeg manglede en profil som jeg kunne spejle mig i. En profil som ikke udelukkende bestod af glansbilleder og som fortalte mig hvor rosenrødt livet er. Jeg havde brug for noget jeg kunne relatere til.
Jeg endte med selv at springe ud i det, blive totalt opslugt af det og jeg elsker den feedback jeg får på min profil.

Det virker som om du har svært ved at modtage konstruktiv kritik

Jeg synes faktisk, at jeg er god til at modtage konstruktiv kritik.
Men jeg anser ikke den her besked som konstruktiv. Jeg bliver bedt om at lave om på noget, som JEG laver og absolut ikke påvirker andre på nogen negativ måde. Bevares, hvis man begynder at gabe af mine stories, er det da knap så positivt, men jeg må bare endnu en gang nævne: man er velkommen til at unfollow.

Jeg vil ikke undskylde for mine laaaaaaange stories. Det er bare mig der har ekstra meget på hjerte, og ønsker at dele mine tanker.
Take it og leave it..

No Comments
Fødsel Lykkeligt vægttab Træning Ærlig talt

Stærkere bækkenbund

Nu har jeg været i gang med træning i halvanden uge, og det er altså ikke kun psykisk at jeg kan mærke en forbedring.

Da jeg havde født Liam fik jeg det der hedder “nedsunken underliv” – meget normalt, men også meget ubehageligt. Kort fortalt er det egentlig hele bækkenbunden der er blevet slap, og det kan medføre nedsynkning af livmoder, blæren eller tarmen.
I mit tilfælde havde jeg ikke problemer med at holde på småt og stort, men jeg var enormt plaget af tyngdefornemmelsen. Når jeg var aktiv, kunne jeg ligesom mærke at det hele gav endnu mere slip. Jeg kunne mærke at “noget faldt ud”. Det var muskelvævet (bækkenbundsmuskulaturen) som jeg kunne mærke give slip, også kaldet en frembuling.

Generne har faktisk plaget mig i rigtig lang tid, også selvom jeg har knibet, knibet og knibet.
Cirka 7-8 måneder efter fødslen fik jeg lagt en spiral op, som jeg virkelig har været tæt på at få fjernet – op til flere gange!
Den har generet mig voldsomt når jeg har cyklet, eller siddet på en bestemt måde. En stikkende følelse i underlivet, er bare ikke det fedeste. Jeg har også været til læge og spurgt om hun kunne klippe mere af tråden, men det kan hun ikke.
Jeg har derfor haft en kraftig mistanke om, at det kan være fordi jeg stadig har en smule slap bækkenbund, at jeg er generet af spiralen. Jeg skal være ærlig og sige, at knibeøvelser altså ikke fylder meget i min dagligdag og jeg derfor ikke længere få lavet dem.
Jeg har ikke længere tyngdefornemmelsen, men jeg mærker altså stadig til spiralen.

Men nu kommer vi til dét som hele indlægget egentlig handler om. Træningen har helt sikkert en positiv effekt på min bækkenbund. Jeg kan ikke beskrive det, men jeg føler den bliver stærkere. Det er bare en anderledes følelse, efter jeg er begyndt at træne igen.

Når jeg styrketræner, koncentrerer jeg mig om, at spænde mine mavemuskler, knibe sammen og rette min ryg.
Det er ikke hver gang jeg får det gjort, men jeg synes jeg er god til at huske mig selv på det.

Ja, man kan ikke se det på mig, men jeg har brugt rigtig mange timer i fitnesscenteret og har lært at have styr på teknikken, når jeg styrketræner. Det gør ondt på mig, når jeg ser andre løfte tungt med den forkerte teknik. Rigtig mange udsætter deres krop for unødvendig belastning – i det fleste tilfælde er det ryggen det går udover.

Det er med til at forbedre min slappe bækkenbund, at jeg har styr på teknikken – hvis jeg løftede forkert, ville jeg bare forværre det.

Hvis du genkender min beskrivelse af nedsunken underliv, så er mit bedste råd at få en henvisning til en gynækolog og få en vurdering derigennem 🙂
Hvis du gerne vil have styr på din teknik, kan du søge dig klogere på youtube eller kontakte en personlig træner

No Comments
Intimitet Parforhold Parterapi Ærlig talt

Online kursus – Genfind intimiteten på 4 uger

Reklame//

Vi var så heldige at blive udvalgt til at teste Cathrine Katzmann’s online kursus, som handler om at genfinde intimiteten på 4 uger. Jeg har i øjeblikket en rabatkode liggende på min Instagram, hvor du har mulighed for at spare hele 200 kr. på kurset. Rabatkoden kan også findes længere nede i indlægget 🙂

Det online intimitetskursus finder du her. Det er virkelig nemt at bestille og du får med det samme adgang til hele kurset.

Når du kommer til Cathrines hjemmeside gør du følgende:

  1. Tryk på én af købsknapperne på siden
  2. Log ind, enten via Facebook, en googlekonto eller ved at oprette en konto hos ‘Easyme’, som er den platform hvor kurset ligger på. Boksen med de 3 valgmuligheder popper frem af sig selv
    Uanset hvad I vælger, kommer det ikke til at fremgå nogen steder, at I har købt kurset.
  3. Pling! Kurset ligger nu i indbakken, klar til download og I får også adgang til selve “siden” hvor kurset ligger.

Virkelig nemt!

Kurset indeholder:
  • Den store intimitetsøvelse – en berøringsøvelse hen over 4 uger
  • Onlineforedraget: Derfor går det galt, og sådan bryder I mønsteret
  • 100 konkrete ideer til mere intimitet
  • Arbejdsark med spørgsmål til refleksion og samtale
Kurset er til jer der:
  • Savner intimitet, men ikke ved hvor I skal starte
  • Har glemt hvordan I er intime, fordi forældrerollen har overtaget
  • Føler jer som fremmede for hinanden
  • Kommer til at have pligtsex
  • Mangler konkrete redskaber og ideer i forhold til nærhed
  • Elsker hinanden, men ikke er elskende
  • Undgår intimitet, fordi det er “nemmere”
  • Ikke ved hvordan I snakker om intimitet, fordi det er så sårbart et emne
  • Er klar til at ligge en indsats og gå ind i det her som et team

Det var faktisk mig der introducerede Rasmus for det her online kursus. Jeg tænkte det kunne være en rigtig god mulighed for os, at komme lidt i gang igen. Jeg kunne især nikke genkende til at vi har glemt hvordan vi er intime, fordi forældrerollen har overtaget, og så savner vi det selvfølgelig også!
Rasmus var også med på ideen med det samme, og så var det ellers bare at gå i gang.

Vi startede faktisk med at udfylde arbejdsarkene, som gjorde at vi fik gang i snakken. Samme aften prøvede vi den store intimitetsøvelse.
Derefter lyttede vi til det online foredrag, hvor Cathrine fortæller om, hvorfor det går galt, og hvordan man bryder mønstret. Vi lærte rigtig meget af det her foredrag, og kunne egentlig godt have tænkt os, at vi havde startet med dét, som det første. Så det giver også god mening at lytte til foredraget først, og derefter udfylde arbejdsarkene. Men man gør det selvfølgelig i den rækkefølge som man har lyst til.

Den store intimitetsøvelse

Vi skulle beslutte os for hvor ofte vi skulle lave den store intimitetsøvelse og hvordan vil ville planlægge det. Som Cathrine også anbefaler, besluttede vi os for at lave øvelsen 2 gange om ugen, så vi begge prøver at få massage.
Man skiftes til at få og give massage, og det skal så foregå i 30 min.
Og så tænker du måske.. 30 minutters massage – puha det lyder hårdt.
Så skal du huske, at det som sådan ikke er massage der skal gives. Det er en berøringsøvelse. Så hvis du skal forestille dig hvordan, kan du tænke på at ae eller bare blidt køre hånden over armen. Du skal altså slet ikke bruge kræfter.
Måden man røre hinanden på er yderst vigtig. Det har den hvert fald været for os. For ja, en omgang muskelmassage er da dejlig, men der er slet ikke lige så meget ro over det, som der er med blide berøringer.

Både Rasmus og jeg synes det var svært til at starte med. Vi kom begge til at gøre det lidt for meget til en massage. Men så tog vi fat i Cathrines beskrivelse af øvelsen, så vi fik fremgangsmåden genopfrisket.
Vi printede alle papirer ud, så vi kunne have dem liggende og tage dem frem hvis vi var i tvivl om noget.

Som den faste læser ved, går Rasmus og jeg også i parterapi hos Cathrine. Så for vores vedkommende sker der rigtig meget i øjeblikket. Dét og en influenza har desværre stået lidt i vejen for, at vi har kunnet holde fast i de 2 dage om ugen, hvor vi har sat tid af til intimitetsøvelsen. Men vi holder ved og fortsætter bare i eget tempo. I går var det mig der skulle have massage, og det var både dejligt og afslappende. Rasmus har fået helt styr på, hvordan han skal gøre det, og det var en helt anden oplevelse.

Det som jeg kan godt kan lide ved øvelsen er, at man helt selv bestemmer om det skal ende ud i sex.
Cathrine har lavet et eksempel på hvordan øvelsen kan forløbe, og hvor det ender ud med sex i den 4. uge.
Men det er kun et eksempel! Hvis man ikke har lyst, så skal man ikke gøre det. Det er derfor også rigtig vigtigt at sige fra, hvis man ikke har lyst til at der skal være noget kønsberøring. Rasmus og jeg har altid aftalt, før vi startede, hvad man har lyst til, og hvad man ikke har lyst til.
Det er f.eks. anbefalet at I begge 2 er helt nøgne, men hvis man ikke har lyst til det, så skal man ikke gøre det. Det er jo ikke ensbetydende med at det vil være sådan hver gang. I får forhåbentlig mod på at åbne jer mere og mere op overfor hinanden.
Da det er en fuldkropsmassage, kan der selvfølgelig også være nogle områder på kroppen hvor man er usikker og ikke har lyst til at den anden part skal røre. Inden I starter er det igen, en rigtig god idé, at afklare hvad man har lyst til, og hvad man ikke har lyst til.
Mange kvinder som har født kender nok til usikkerheden omkring mave og bryster, og det er også mine usikre områder. Jeg bryder mig ikke så meget om, at Rasmus røre ved min mave, og den knudrer også lidt når han gør det. Men jeg prøver at slappe så meget af som muligt, og slår alle de dumme tanker, der kan være, væk.
Hvis jeg synes det var direkte ubehageligt, så havde jeg selvfølgelig sagt fra. Men fordi jeg gerne vil flytte mine grænser i det her, så prøver jeg at give slip og i stedet udfordrer mig selv lidt.
Men fordi jeg gerne vil udfordrer mig selv lidt, så er det ikke ensbetydende med at jeg skal give mig hen til alt. Så jeg siger altså ikke ja til sex, bare fordi jeg ønsker at flytte nogle grænser.
Jeg har ikke lyst til, at det skal ende ud i sex, og så gør jeg det altså heller ikke. Så husk at vælge udfordringen fordi du har lyst, og ikke fordi du skal.

Rasmus og jeg fortsætter med intimitetskurset og har ikke sat en deadline for hvornår det slutter.

Jeg håber og tror på, at det her kursus kan hjælpe os med at genfinde intimiteten. Foredraget skal vi helt sikkert lytte til igen, da det sagtens kan tåle at blive hørt flere gange!
Vi tror også at det er en god idé at printe nogle friske arbejdsark ud, udfylde dem på ny og snakke om det igen. Jeg tror vi vil have mere kød på vores svar denne gang, så det skal vi absolut prøve.

Det her kursus er ikke bare en engangsfornøjelse. Det er noget I kan bruge over længere tid og finde frem igen og igen.
Kurset har en fast pris på 799 kr., og ja.. Det er mange penge, det synes jeg da også selv det er.
Men én session hos en parterapeut ligger altså omkring 800-1.500 kr., og i det her kursus får I meget mere, end I ville få ud af én session hos en parterapeut.
Men! hvis I er hurtige, så kan I få det endnu billigere!

Rabatkode

Med rabatkoden NGD1J1JEJ4, får I 200 kr. i rabat, så kurset koster 599 kr.
Koden udløber 16/9 kl. 23.59.

Følg endelig med på min Instagram, hvor jeg løbende lægger info om kurset ud i højdepunktet ‘intimitet’.
Skriv også gerne til mig, hvis der kunne være nogle spørgsmål.

Cathrine kan kontaktes her, eller via sin Instagram her.

(billedet er lånt fra www.cathrinekatzmann.dk)

No Comments
Parforhold Parterapi Ærlig talt

Parterapi hos Cathrine Katzmann

Vi har nu været hos Cathrine 3 gange. Det er lidt trist at vi nærmer os de 5 sessioner og vi snart skal give slip på hende. Vi vender hvert fald tilbage, hvis vi har behov for mere end de 5 sessioner!

Da vi mødte op hos Cathrine sidste gang, havde jeg en klar forventning om, hvad vi skulle snakke om. Jeg havde nemlig haft en rigtig svær uge op til sessionen.
Jeg synes jeg kæmper rigtig meget med mine tanker og følelser. Jeg forstår ikke rigtig hvorfor, jeg ikke kan finde mine følelser og lyst frem. Her tænker jeg ikke på lysten til sex, men noget så “simpelt” som lysten til et kram eller at holde i hånd. Det ligger så fjernt fra mig, og føler slet ikke at jeg har behov for Rasmus.
Jo, jeg har brug for at Rasmus er der, men jeg har ikke brug for ham når det kommer til intimitet. Jeg har virkelig følt, og føler det nok også stadig, at der er noget galt med mig.
Jeg kan godt komme til at sammenligne vores forhold med andres. Når andre par, primært dem med børn, ser så pokkers forelsket ud – kan jeg blive helt misundelig. Jeg bliver misundelig over at det virker så “let” for dem, og her kæmper vi for at få det til at fungere.
Så er det lige at jeg glemmer at sige til mig selv; Måske har de det slet ikke så let som det ser ud?
Det kan da også sagtens være at de bare har et parforhold der kører på skinner – godt for dem!

Så én ting jeg skal lære, er at lade være med at sammenligne Rasmus’ og mit forhold med andres – don’t do it!

Alle de her tanker om, at jeg føler der er noget galt med mig, har selvfølgelig givet mig en hel del minus i overskud og mit gode humør har været gemt godt væk. Det har været så slemt, at mit manglende overskud er gået udover Liam – og det gør mig så ked af det. Mine frustrationer skal bare slet ikke gå udover ham.

Et par dage før vi skulle hen til Cathrine tog jeg fat i Rasmus og snakkede med ham omkring mine tanker. Jeg tudbrølede og fortalte om mine frustrationer. Jeg vil så gerne, men kan bare ikke!
Jeg frygter at vi ender med at gå fra hinanden, fordi jeg ikke finder de her følelser frem igen.
Rasmus lyttede selvfølgelig og prøvede at finde på alverdens løsninger, som måske kunne hjælpe på det hele. Han ønsker jo heller ikke at vi går fra hinanden.

Nogle gange tænker jeg, at det ville være meget nemmere hvis vi boede hver for sig. Men så kommer jeg til at tænke på Liam, huset og alt det vi har kæmpet for sammen. Dét har jeg ikke lyst til at miste.

Til sessionen hos Cathrine fortæller jeg hende om mine følelser og frustrationer.
Cathrine starter med at sige, at det er helt normalt!
Jeg skal ikke være bange for at føle som jeg gør, og det er altså “bare” en fase.
Så tænker jeg bare, at hvis kan gå igennem det her sammen og komme igennem fasen, så kan vi klare alt.
Sammen lægger vi en plan for, hvad der kunne give mig mere energi og mere overskud til Rasmus.

Vi har jo sammen lagt en plan for de praktiske opgaver i hjemmet, så den del er ligesom på plads. Det fungerer super godt at føre et skema over hvem der laver de forskellige opgaver, og hvor tit de skal udføres.
Cathrine foreslår at vi kunne holde nogle skærmfri aftener. Det skal dog være realistisk for os at overholde, så vi startede med at aftale 2 aftener om ugen. Dog med forbehold for at kunne ændre på det, hvis det giver mening for begge parter.
Dette er selvfølgelig for at fjerne fokus for alt muligt andet, og i stedet bruge tiden sammen.
Jeg har ikke interesser som sport og sociale arrangementer der fylder i løbet af ugen.
Min uge er selvfølgelig præget af alle de praktiske ting der kommer i forbindelse med job, aflevering/afhentning af Liam, madlavning, daglig oprydning og rengøring. Mine hobbys er hækling, min blog og min Instagram. Hækling fylder måske i gennemsnit 2 timer om ugen og det samme gør min blog. Resten af tiden bruger jeg på Instagram og på at se fjernsyn. Nuvel.. Jeg kan da også finde på at tage på café eller tage ud og shoppe 😉
Det er generelt stillet op, så vi fik et overblik over hvor min energi var placeret i løbet af min uge.
Vi kunne hvert fald konstatere at meget, hvis ikke det meste af min energi går til Instagram.
Husk, at det er efter jeg har brugt min energi på alle de daglige gøremål og ikke mindst Liam.
Men hvor er Rasmus lige i det her?

Ja, vi ser da ofte fjernsyn sammen, men vi dyrker ikke længere vores fælles interesser sammen. Det forsvandt den dag jeg blev gravid. Derfor giver det rigtig god mening for os, at fjerne fokus fra vores skærme og i stedet lægge fokus på hinanden. Vores første skærm-fri aften gik med stille musik, stearinlys og brætspil. Det brugte vi en hel aften på, og gik tidligt i seng bare for at snakke sammen. Det var en god aften – flere af dem, tak 🙂

Vi gik faktisk også hjem med endnu en opgave – en stor én.
Nu er det her blevet et rimelig langt indlæg, så følg endelig med – for der kommer endnu et!

Husk at der også kommer en update på intimitetskurset, som du kan læse mere om her.

Hvis du/I også har lyst til at besøge Cathrine, så læs mere om hende her og book en tid!

No Comments
Graviditet Ærlig talt

Jeg har lyst, men alligevel ikke

39+1

Rigtig mange i min (gamle) terminsgruppe er blevet gravide igen. Det har fået mig til at tænke på, om vi også skal have én mere.

Når vi har snakket om 1 mere har vi hele tiden snakket om, at det først skal være når Liam er 3-4 år. Sidst vi snakkede om det, skulle han først være omkring 5-6 år.
Men jeg er virkelig i tvivl.. Jeg er i tvivl om jeg overhovedet vil have et barn mere.

Når jeg ser på Liam og tænker tilbage på, da han var en lille baby bliver jeg uden tvivl helt vildt skruk. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg gerne vil opleve en fødsel og dét at være blevet mor, igen! Jeg ville også elske at kunne gøre Liam til storebror og give ham den rolle.

Men før alle de dejlige oplevelser, skal man jo bage babyen først.. Og dét kan jeg bare slet ikke overskue!

Da jeg blev gravid med Liam lå jeg med kvalme og opkast i alle 9 måneder. De første 4 var værst. jeg tabte 17 kilo, var sengeliggende og kunne ikke gang holde væske nede. Jeg var inde på hospitalet 1-2 gange om ugen, for at få væske.
Jeg synes det var sindsygt hårdt, men det var kun hårdt for Rasmus og jeg.

Hvis jeg skal være gravid igen, så er det ikke kun hårdt for Rasmus og jeg. Det er også hårdt for Liam, og den tanke kan jeg slet ikke bære. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg ikke kan være der 100% for min søn i de 9 måneder. Det vil være Rasmus og jeg der har taget et egoistisk valg, og det vil gå udover Liam.

Sommetider har jeg lyst til bare at tage beslutningen: vi skal ikke have flere børn.
Men den kan jeg alligevel ikke helt forenige mig med.
Det har nok også noget at gøre med, at Rasmus helt vildt gerne vil have et barn mere. Jeg havde nok meget nemmere ved at tage beslutningen, hvis Rasmus også var i tvivl.

Vil han så også acceptere hvis jeg ikke vil have et barn mere?

Se, det siger han at han vil.. Men det vil jo alligevel gøre ondt på ham, at han ikke får sit ønske opfyldt.
Vi har snakket om det nogle gange, hvor jeg har sagt til ham, at jeg ikke ved om vi skal have flere børn.
Jeg tror egentlig bare, at Rasmus (som de fleste andre mænd), tager tingene som de kommer.
Han tænker slet ikke lige så meget over det som jeg gør, og tager først stilling når det er aktuelt.

Jeg prøver også at sige til mig selv, at vi skal tage den beslutning når tiden kommer.
Men eftersom at jeg kan godt lide at planlægge og have kontrol, stresser det mig en anelse at vi ikke har taget en beslutning.

Skal vi have et barn mere? JA eller NEJ…

Gid det var så let at svare på.. Det er det bare ikke…

Og ja… Liam er kun 1,5 år, så jeg har rigelig tid til at blive skruk endnu. For skruk, det skal jeg altså være.. Altså, sådan virkelig skruk! Ellers fortryder jeg nok meget hurtigt, når jeg ligger med hovedet i kummen flere gange om dagen…
Hvis jeg ikke bliver skruk.. Så har jeg givet mig selv svaret – og så får vi sgu bare en hund i stedet! 😉

 

Ikke sådan et indlæg uden babybilleder…  Årh altså!

6 dage gammel

4 dage gammel

No Comments
Parforhold Parterapi Ærlig talt

Parterapi hos Cathrine Katzmann

Reklame//

 

Rasmus og jeg har nu været til vores første session hos Cathrine. Da vi gik derfra var vi virkelig overrasket over hvor stor forskel der kan være på parterapi.

Vi er begge enige om, at vi har fået rigtig meget ud af den enkelte session hos Cathrine. Meget mere end hvad vi har fået ud af de 2 sessioner vi havde hos vores tidligere parterapeut.
Det er lidt ligesom, når man har brug for at ens bankrådgiver snakker samme sprog som én selv – sådan er det også med en terapeut.

Cathrine er ikke “bare” terapeut, men også et menneske ligesom os andre. Det kan man mærke i hendes terapi. Hun fortæller gerne om eksempler fra hendes parforhold og familieliv, som relaterer sig til terapien.
For Rasmus og jeg giver det ekstra god mening, da vi har en søn på cirka sammen alder som Cathrine. Man ved bare, at de møder de samme udfordringer som vi også gør derhjemme. Læs evt. mere om Cathrine her.

Det vi allermest frygtede….

Da vi skulle til vores første session hos vores tidligere parterapeut, var vi begge enige om, at sådan noget med at sidde overfor hinanden og snakke, det var totalt NO GO.
Det ville simpelthen være for akavet og var ikke noget vi havde lyst til.
Vi var begge lettet, da vi kom ud fra sessionen. Heldigt at hun ikke udsatte os for sådan noget!

Men så mødte vi Cathrine.. Og lade mig sige det sådan: det var godt jeg ikke vidste hvad “imagoterapi” var, da jeg læste om Cathrine på hendes hjemmeside.
For så er jeg rimelig sikker på, at vi var gået glip af den gode oplevelse vi havde!

Dét der med at sidde overfor hinanden og snakke, er slet ikke så slemt endda. Man skal lige over de første 5 minutter, men derefter føles det faktisk meget rart.
Som Cathrine sagde, skulle vi jo ikke føre en samtale med hende. Vi skal føre en samtale sammen – hun hjælper os bare på vej.

Ved imagoterapi fortæller den ene, og den anden gentager. Så ved den her session var det mig der fortalte, og Rasmus gentog – og ja, vi kiggede på hinanden da vi snakkede sammen. Vi talte ikke om hinanden, vi talte til hinanden. Den anden må ikke afbryde eller bryde ind med sin egen mening eller opfattelse. Der gentages præcis dét som bliver sagt.
Jeg glæder mig til på fredag, hvor det er Rasmus’ tur til at fortælle, og hvor jeg skal gentage.

Under den her samtale (imagoterapi) bryder Cathrine nogle gange ind med ekstra spørgsmål. Det kan for eksempel være for at få noget uddybet.
Da det var mig der snakkede, var der fokus på mine følelser og oplevelser. I terapien kom vi helt ned i min barndom – meget spændende!

 

Terapi hos mig kan være hårdt, men der bliver også grinet meget

‘Så hvis du sidder her og tænker, at det lyder angstprovokerende eller akavet at sidde dér, overfor hinanden og tale sammen. Så synes jeg du/I skal booke en tid hos Cathrine – hun skal nok gøre det rart og afslappende for jer. Som hun selv skriver på hendes hjemmeside, så kan terapi hos hende være hårdt, men der bliver også grinet meget. Vi grinte hvert fald!

Kontakt Cathrine her.

 

No Comments
Intimitet Parforhold Parterapi Ærlig talt

Parterapi #2 – En ny start

Så har Rasmus og jeg været til vores anden samtale hos parterapeuten.

Men jeg vil faktisk ikke bruge tid på at skrive om det. For der er sket noget spændende.

Reklame//

Jeg/vi har startet et samarbejde med en parterapeut – vi starter nemlig op hos parterapeut og sexolog, Cathrine Katzmann.

Hos Cathrine skal vi have nogle sessioner som jeg selvfølgelig vil skrive om her på bloggen, men vi skal også teste hendes onlinekursus som handler om at genfinde intimiteten på 4 uger. Intimitetskurset kører vi 100% selv herhjemme og sessionerne kommer til at foregå hos Cathrine på Østerbro. Læs om hendes parterapi her.

Vi går allerede igang med det online kursus i denne uge, og her på onsdag, skal vi besøge Cathrine for første gang. Vi glæder os til at møde hende og komme igang.

Følg med i vores forløb her på bloggen og insta 🙂

 

(billedet er lånt fra www.cathrinekatzmann.dk)

No Comments
Parforhold Ærlig talt

Parterapi #1

Det er sent på eftermiddagen og vi kører mod København for at tage til vores første samtale hos parterapeuten.

Liam bliver passet derhjemme og er i gode hænder – det bare Rasmus og jeg.

Vi snakker rigtig meget på vejen ind til København. Hvad skal vi snakke om? Hvordan skal det foregå? Virker det overhovedet?

Jeg tror især spørgsmålet “virker det her?” fylder rigtig meget hos os hver især. Vi vil jo rigtig gerne det her, men vi ved jo også inderst inde at det ikke er parterapeuten der skal fikse vores forhold, det er jo os selv! Vi har bare brug for nogle redskaber.
Det er Rasmus der har taget initiativet til at prøve parterapi, da han godt kan mærke at vi kører i ring og har brug for hjælp. Jeg har ikke selv forslået det, da det for det første er, lad os være ærlige, hammer dyrt! Og så har jeg simpelthen bare svært ved at se hvad hun skal sige, for at vi kan få intimiteten tilbage igen.
Men jeg vil jo rigtig gerne have lyst og overskud til at være kærester med Rasmus, så vi kan fortsætte vores liv sammen. Jeg elsker det vi har bygget op sammen.

Derfor tager jeg selvfølgelig med til parterapi og vil være så åbensindet som overhovedet muligt.

Vi ringer på døren og da vi kommer op, står der en kvinde med en meget velplejet page og tager imod os. Jeg tror nok jeg tænkte: “shit” da jeg så hende. Jeg frygtede virkelig at vi kom op til en skrap madamme, og det var lige præcis det jeg så da vi kom derop.

Heldigvis var det her et rigtig godt eksempel på, at man kan dømme folk forkert på deres udseende. For hun var slet ikke en skrap madamme. Jeg fornemmer hurtigt at jeg har taget fejl, da hun starter med at fortælle om hendes fremgangsmåde i forhold til selve terapien.

Hun beder os om at fortælle hver især vores forhold helt fra starten. Når den ene fortæller, bedes den anden være stille og ikke sige noget.
Rasmus vil gerne starte med at lytte, så jeg starter med at fortælle.
Vi snakkede om dengang vi mødte hinanden, da vi flyttede sammen, da jeg blev gravid, da jeg fødte og hvor vi er nu.

Rasmus og jeg har altid været gode til at snakke med hinanden og åbne op, så det var som sådan ikke en udfordring at sidde og fortælle imens den anden lyttede. Jeg synes faktisk det var enormt befriende at sidde og fortælle til en person der var 100% neutral i forhold til os begge – og her afbrød vi ikke hinanden hele tiden.

Da vi var færdige med at fortælle hver især, gav hun os en smule feedback på det vi havde sagt. Den primære udfordring vi kæmper med, er alle de praktiske opgaver i hjemmet. Vi har mange udfordringer når det kommer til opgavefordelingen, og hun beskrev vores forhold som et mor og søn forhold. Vi kunne begge nikke genkendende til de eksempler hun bragte på banen, når hun snakkede om et mor-søn forhold. Jeg er mor og Rasmus er søn.

Kort fortalt handler det om at jeg beder Rasmus rydde op, gøre rent og ikke mindst husker ham på det. Jeg bliver også sur når han ikke gør det eller glemmer det. Hvem har lyst til at have et mor-søn forhold med sin mand eller kæreste? Jeg har hvert fald ikke, og det skal vi have ændret.
Som hun sagde: “man har ikke lyst til at være intim med sin søn”.
Nej, så det forklarer jo hvorfor jeg ikke har lyst til at være intim med Rasmus, men det vidste jeg nok godt inderst inde.

Vores opgave til næste gang, var at skrive ned hvilke opgaver der er i hjemmet, fordele dem mellem os og finde et fælles kompromis for, hvornår det skal gøres. Eksempelvis vil jeg gerne have at der bliver støvsuget hver dag, men Rasmus synes kun der skal støvsuges hver 2.-3. dag. Vi finder så en kompromis, hvor vi begge kan være med.
Det her kræver at jeg giver slip og stoler på at Rasmus gør det. Jeg skal ikke være efter ham, ligesom en mor er efter sin søn “ryd nu op på dit værelse”, “tøm opvaskemaskinen”, “ryd op efter dig selv”.
Det skal vi simpelthen bare kunne finde ud af, sammen.

Hun sagde en ting der virkelig gjorde indtryk på mig. “Hvis I fortsætter sådan her, så ender det med at Liam en dag sidder her, sammen med sin kone, og har præcis de samme udfordringer”.

Fortsættes…

 

 

 

4 Comments
Parforhold Ærlig talt

Række hånden ud og bede om hjælp

Det skal ikke være nogen hemmelighed at Rasmus og jeg har haft vores udfordringer siden jeg blev gravid.
Som jeg har skrevet om før, har det taget hårdt på vores forhold, at jeg var så syg under min graviditet.

Alle vores fælles interesser blev revet fra os, fra den ene dag til den anden. Vi har nydt at dyrke motion sammen. Fitness, mountainbiking og løb fyldte en hel del i vores liv og der blev vendt op og ned på vores hverdag da jeg blev gravid.

Under graviditeten gav det jo god mening at det var svært at finde intimiteten. De første 4 måneder lå jeg konstant i sengen og tiden gik med at sove og se lidt fjernsyn. Jeg var glad for at være gravid, men jeg var ked af at have det så dårligt og ikke kunne andet end at ligge i sengen. Rasmus trøstede mig når jeg græd og var ked af det, og han kørte mig også frem og tilbage til hospitalet når jeg skulle ind og have væske. Der blev ikke rigtig kysset og krammet, og sex var der selvfølgelig absolut intet af! Alle kender følelsen af at have kvalme og kaste op. Man har bare lyst til at grave sig godt ned i madrassen, gemme sig under dynen og sove til det er overstået. Det var stort set dét jeg gjorde i 9 måneder.

Da jeg fødte var vi ovenud lykkelige. Vi havde begge set frem til den dag han var ude, for så vidste vi at alt det her kvalme og ubehag ville stoppe. Og det stoppede ganske rigtigt også. Lige så snart han var ude, forsvandt kvalmen og opkast. Nu var vores fokus på lille Liam.

Jeg var både lykkelig over at sidde med min lille søn i armene, men også være ovre det tortur jeg havde været igennem i 9 måneder. Jeg havde set frem til den her dag meget længe! Vi havde flere gange snakket om hvor dejligt det blev, når vi fik vores liv tilbage igen og vi bare skulle nyde vores tilværelse som en lille familie.

Nu er der gået 1 år.
Vi har i den grad nydt vores tilværelse som en lille familie.

Men vi har stadig udfordringer, og vi har svært ved at være kærester. Det vil sige… Jeg har rigtig svært ved at være kærester. Efter en lang dag med en masse praktiske ting og hvor jeg har givet alt min opmærksomhed og kærlighed til Liam, orker jeg simpelthen ikke, at jeg også skal være kærester med Rasmus. Når jeg endelig kan sætte mig ned i sofaen og slappe af, vil jeg bare gerne sidde for mig selv og slappe af.
Så gider jeg altså ikke at holde i hånd, kysse og putte.. Og sex… Hvad er det for noget? Jeg vil bare gerne sove!

Sagen er… Vi er pokkers gode forældre, men helt vildt dårlige kærester. Rasmus skal dog have ros for at prøve. Det er bare ærgerligt at jeg afviser ham gang på gang.

Vi har derfor besluttet at vi har brug for noget hjælp, hvis vi skal fortsætte med at være en familie, og ikke mindst være et godt forbillede for Liam. Vi er derfor begyndt i parterapi.

Vi vil rigtig gerne det her, men vi kan ikke finde ud af at løse det selv. Det har vi brug for hjælp til.

Fortsættes….

2 Comments
Fødsel Graviditet Ærlig talt

Jeg følte mig forkert

For det meste læser man kun om de dejlige og smukke ting ved en graviditet og en fødsel. Vi glemmer altså at snakke om de mindre dejlige og knap så smukke ting.

Cirka 2 uger efter jeg havde født Liam begyndte jeg at mærke, at der var noget galt. Som førstegangsfødende var alt nyt, men det her føltes meget mærkeligt og kunne umuligt være normalt. Der var noget galt med mit underliv.

Første gang jeg oplevede det var vi ude og gå. Pludselig, midt i Tivoli, følte jeg at noget var ved at komme ud af mig. Det var ubehageligt, men jeg lod det hurtigt passere.

Anden gang jeg mærkede det, var vi igen ude og gå. Pludselig kom følelsen af at der kom noget ud af mig.
Nu begyndte jeg at blive lidt bekymret. Hvorfor sker det her, og hvorfor sker det når vi er ude og gå.

Tredje gang skete det derhjemme under hovedrengøringen. Denne gang tog jeg mig sammen. Jeg tog mod til mig og mærkede efter. Noget var virkelig på vej ud af mig!

Jeg fik ringet til lægen og fik en tid dagen efter. Åh hvor jeg gruede for det. Det sidste jeg havde lyst til, var at ligge med stængerne i vejret og få foretaget en gynækologisk undersøgelse. Det var kun 3 uger siden jeg havde født og alt var bare ømt og ugenkendeligt dernede.

Jeg ligger hos lægen og kan knap nok trække vejret af bar frygt for smerte. Aldrig har jeg syntes en gynækologisk undersøgelse var ubehagelig. Det gjorde ikke som sådan ondt, det var bare død ubehageligt og noget jeg gerne ville have været foruden.

Lægen fortæller mig at jeg har en voldsom grad af nedsunket underliv.
Hun fortæller mig at det der holder fast i hele mit underliv har givet sig og det er dét jeg kan mærke, når jeg føler at noget falder ud af mig.
En pædagogisk forklaring som gav mening, og forklarede hvorfor jeg følte som jeg gjorde. Hun forklarede også, at jo mere jeg anstrengte mig, jo mere kunne jeg risikere “fremfald”. Det var derfor jeg kun mærkede til det når jeg var fysisk aktiv.
Det er ikke farligt, men det er vigtigt at jeg får gjort noget ved det.
Hvordan?
Knibeøvelser 10 gange om dagen, ingen løb og tung træning.
Dér røg mit ønske om at komme i form igen, øv!

På vej ud af døren spurgte hun mig om jeg havde svært ved at holde på vandet og afføring. Det måtte jeg svare nej til, og havde kun mærket til fremfaldet ved fysisk aktivitet. Hun virkede overrasket over mit svar.

Der gik et par måneder hvor jeg ikke lavede andet end knibeøvelser. For det her, dét kunne jeg bare ikke leve med. Det skulle blive bedre!

Jeg synes ikke jeg mærkede nogen bedring, og jeg var efterhånden ved at opgive. Hver gang jeg var ude og gå længere ture mærkede jeg det. Jeg kunne ikke gå med Liam i bæresele, for så mærkede jeg også til det. Det var møg frustrerende og jeg var så ked af at have det sådan.

Jeg snakkede ikke rigtig med nogen om det, da alt hvad angår underlivet bare er tabu. Jeg havde svært ved at blotte mig selv og fortælle om mit “problem”.

I forbindelse med en celleforandringer skulle jeg en tur forbi gynækologen. Inden jeg bliver undersøgt og får taget prøver, fortæller jeg om mit nedsunket underliv og at jeg gerne vil have det vurderet endnu en gang.

Efter undersøgelsen fortæller han mig, at han godt kan se at det er nedsunket, men at det ikke er i nærhenden af at være i høj grad. Jeg har gode udsigter i forhold til at træne det op med knibeøvelser. Det kan tage op til 1 år, men han var yderst positiv omkring det. Jeg skulle holde mig igang ved at dyrke motion. Altså løb? Ja, det kunne han ikke se noget problem i.

Jeg gik lettet ud af døren og fortrød med det samme, at jeg ikke var taget til gynækolog fra starten af.

Jeg begyndte at løbe nogle uger efter, og jeg kunne hurtigt mærke at det hjalp. Det havde på ingen måder en negativ effekt. Jeg tog det stille og roligt, men at mærke kroppen komme igang var en god følelse.

Der er nu gået 1 år siden jeg fødte, og det er først fornyeligt at jeg føler mit underliv har sat sig ordentlig på plads.
Et nedsunket underliv efter fødsel kan I de fleste tilfælde trænes op igen. Bliv set af en gynækolog og husk dine knibeøvelser.

Hvad synes du der mangler fokus på, når det kommer til knap så dejlige og smukke ting ved en graviditet og/eller fødsel?

4 Comments