Monthly Archives

december 2018

Rodebunken

Opkast, superkræfter og smoothies på pose

Shiiiit en uge 😳

Liams udtryk på billedet, beskriver meget godt vores uge!

Vi havde lagt gode planer for ugen, og den gik da også fint. Lige indtil vi ramte onsdag morgen. Liam vågner omkring kl. 5.00 og kaster op. Jeg er lidt i tvivl om det er sygdom, eller om det var noget hoste der var gået over i opkast. Vi tager Liam ind i sengen og jeg tjekker lige telefonen. Dagplejemor har skrevet, at hun har ligget og kastet op den halve nat 😑

Godt så.. Jeg bliver hjemme med Liam, og ved jo inderst inde godt, at han ikke kommer afsted resten af ugen. Liam og farmand havde nemlig fridag sammen om fredagen, da dagplejen var lukket. OG OG OG.. Fredag skulle jeg endelig med til julefrokosten på mit arbejde – jeg glædede mig!

Liam kaster kun op én gang mere, og er egentlig frisk resten af dagen. Han kan dog stadig ikke sendes afsted om torsdagen, pga. smitten.
Jeg skriver til dagplejemor, at vi holder Liam hjemme for at undgå at sprede og tage imod mere smitte. Hendes svar var, at det nok var en god idé, eftersom at hendes mand og datter nu også havde lagt sig.

Jeg har altid været angst overfor opkast. Jeg H A D E R det, og har altid gjort det!

Så min frygt for at Rasmus og jeg også lægger sig, ligger konstant i baghovedet på mig.
Jeg havde min julefrokost om fredagen, men vi skulle også til jul hos Rasmus’ brødre + familie om lørdagen.

Om torsdagen vågner jeg uden at mærke tegn på at være blevet smittet – YES..

Om aftenen måtte jeg dog indse, at den ikke gik…
Rasmus kommer hjem, og er ligbleg i ansigtet. Han var taget med Liam i centeret, for at hente nogle pakker, men kom ikke så langt. Det endte galt på p-pladsen foran Føtex, med Liam i en indkøbsvogn, skraldgrinende af Rasmus der kaster op. Stakkels mand altså..

Jeg er lige vågnet fra en lur og har kvalme – så ved man hvad klokken er slået..

Heldigvis når jeg at få puttet Liam, så Rasmus og jeg, kan slås om toilettet i fred. Liam sov igennem, hele natten – TAK!!

Fredag gik med at jeg var OK, men Rasmus var fortsat dårlig.. Lørdag gik med, at jeg var dårlig om morgenen og formiddagen, og så var Rasmus dårlig resten af dagen.. Søndag er gået med, at vi begge har haft kvalme som hele tiden kommer og går. Nu må det godt stoppe!

I de her dage har jeg simpelthen haft så dårlig samvittighed over, at Liam har været frisk hele tiden, og han har haft to, meget kedelige forældre.

Gudskelov for at der findes online indkøbsmuligheder, McD og Svigermor der kommer forbi med husapotek og nødrationer. Liam har fået bolle med smør til morgenmad, frikadeller fra frost til frokost og rigtig mange (som i rigtig mange) smoothies på “pose”.

Jeg er faktisk ret stolt af mig selv, ovenpå sådan en omgang. Vi har ikke prøvet at være nedlagt med sygdom på den her måde før, hvor vi også skulle tage os af Liam. Det er bare møg hårdt, og han var ikke engang vågen under det værste. Shit.. Det kan jeg slet ikke forestille mig, at jeg ville kunne klare – men det ville man jo nok..

Det er som om, man får nogle ekstra (super)kræfter, når man skal tage sig af sin lille guldklump, selvom man selv er dårlig og energiforladt.
Jeg har da formået at holde huset rent og ryddeligt, desinficere hjemmet, samt sætte vasketøj over OG hænge det op. Godt gået Anja!
Hvor var Rasmus så henne? Han sov…

Så ja, det er sgu nok det der moderinstinkt der tager over og giver mig superkræfter! Tak for dem!

I skrivende stund føler jeg heldigvis bedring, og håber jeg er klar til en ny, men (heldigvis) kort uge. Fra onsdag kl. 15.00 har vi nemlig alle 3, juleferie! Og ovenpå den her omgang, glæder jeg mig ekstra meget 🙂

No Comments
Lykkeligt vægttab Træning

Projekt stærk krop #1

I morgen er det præcis 8 uger siden, at jeg tog beslutning om, at blive sundere. Jeg var træt af, at jeg var øm i min krop hver dag efter arbejde. Min ryg og mine skuldre var ømme, og jeg havde hver dag smerter i siden ved ribbenet.

Jeg tog beslutning om, at træne i fitness minimum 2-3 gange om ugen og hæve mit skrivebord minimum 4 timer om dagen.

Hvad er status så?

Ja.. Det er så her hvor de fleste måske fortæller, at de har tabt sig X antal kilo og er gået en tøjstørrelse ned.
Jeg har ikke tabt mig, men det har heller ikke været mit mål.
Hvis jeg skal tabe mig, skal jeg have mere fokus på min kost. Men det er ikke dér hvor jeg er lige pt.
Lige nu spiser jeg hvad jeg vil, men med min fornuft i baghovedet.
Jeg har ikke lyst til, at sige nej til julesmåkager og andet julehygge.
Når jeg siger til mig selv, at jeg må spise hvad jeg vil, så følger min fornuft automatisk med. Jeg sætter ingen begrænsninger for mig selv. Hvis der virkelig er noget jeg har lyst til, så spiser jeg det, men lader være med at overspise.
Er jeg faldet i? JA da.. Jeg har da helt sikkert overspist siden 17. oktober, men så er det jo bare op på hesten igen, og ikke tænke så meget over dét 🙂

Det vigtigste for mig i den her proces, er faktisk bare at få så meget motion som overhovedet muligt. Så kan kosten komme senere, og måske det kommer naturligt, hvor jeg per automatik siger “nej tak” til søde sager?

Jeg er efterhånden blevet rigtig glad for at komme ned i fitnesscenteret. Det er stadig angstprovokerende for mig, at skulle afsted, så jeg har da helt sikkert også fundet på undskyldninger for mig selv, så jeg kunne undgå at træne.
Det er jo altså bare kun mig selv, jeg snyder.. Så endnu en gang, er det bare op på hesten igen, og ikke tænke så meget over at jeg har planlagt en træning.
Lige nu er jeg inde i et rigtig godt flow. Jeg har sågar planlagt at træne 4 gange om ugen!
Jeg oplever, at hvis jeg gør træning til en selvfølge og tager afsted – ligesom jeg tager afsted på job. Så formår jeg at komme afsted.
Lad være med at tænke over det og gøre det til en del af hverdagen, er vidst dét der fungerer for mig.

Det kan godt være at jeg ikke har tabt mig, men træningen gør noget godt for min krop. Jeg har ikke overholdt mit mål om, at hæve skrivebordet minimum 4 timer om dagen. Jeg får dog rørt mig mere end jeg plejer. Jeg er blevet bedre til, at rejse mig og gå nogle små ture rundt i huset, dog det giver lidt skridt på kontoen.
På grund af langt mere aktivitet i hverdagen, døjer jeg slet ikke med smerterne i ribbenene længere.
Ømhed i ryg og skuldre er heller ikke eksisterende på samme måde. Jeg er dog stadig plaget af ømhed, dage hvor jeg har siddet alt for stille.

Så alt i alt, er der stille og rolig fremgang.
Jeg ved, at jeg mister motivationen til træning, hvis jeg presser mig selv og tager afsted, når jeg virkelig ikke har lyst.
Jeg ved, at jeg overspiser hvis jeg sætter begrænsninger for mig selv, i forhold til kost.

Så indtil videre, vil jeg fortsætte i det her spor, som jeg ved
fungerer for mig 🙂

2 Comments