Monthly Archives

oktober 2018

Fødsel Lykkeligt vægttab Træning Ærlig talt

Stærkere bækkenbund

Nu har jeg været i gang med træning i halvanden uge, og det er altså ikke kun psykisk at jeg kan mærke en forbedring.

Da jeg havde født Liam fik jeg det der hedder “nedsunken underliv” – meget normalt, men også meget ubehageligt. Kort fortalt er det egentlig hele bækkenbunden der er blevet slap, og det kan medføre nedsynkning af livmoder, blæren eller tarmen.
I mit tilfælde havde jeg ikke problemer med at holde på småt og stort, men jeg var enormt plaget af tyngdefornemmelsen. Når jeg var aktiv, kunne jeg ligesom mærke at det hele gav endnu mere slip. Jeg kunne mærke at “noget faldt ud”. Det var muskelvævet (bækkenbundsmuskulaturen) som jeg kunne mærke give slip, også kaldet en frembuling.

Generne har faktisk plaget mig i rigtig lang tid, også selvom jeg har knibet, knibet og knibet.
Cirka 7-8 måneder efter fødslen fik jeg lagt en spiral op, som jeg virkelig har været tæt på at få fjernet – op til flere gange!
Den har generet mig voldsomt når jeg har cyklet, eller siddet på en bestemt måde. En stikkende følelse i underlivet, er bare ikke det fedeste. Jeg har også været til læge og spurgt om hun kunne klippe mere af tråden, men det kan hun ikke.
Jeg har derfor haft en kraftig mistanke om, at det kan være fordi jeg stadig har en smule slap bækkenbund, at jeg er generet af spiralen. Jeg skal være ærlig og sige, at knibeøvelser altså ikke fylder meget i min dagligdag og jeg derfor ikke længere få lavet dem.
Jeg har ikke længere tyngdefornemmelsen, men jeg mærker altså stadig til spiralen.

Men nu kommer vi til dét som hele indlægget egentlig handler om. Træningen har helt sikkert en positiv effekt på min bækkenbund. Jeg kan ikke beskrive det, men jeg føler den bliver stærkere. Det er bare en anderledes følelse, efter jeg er begyndt at træne igen.

Når jeg styrketræner, koncentrerer jeg mig om, at spænde mine mavemuskler, knibe sammen og rette min ryg.
Det er ikke hver gang jeg får det gjort, men jeg synes jeg er god til at huske mig selv på det.

Ja, man kan ikke se det på mig, men jeg har brugt rigtig mange timer i fitnesscenteret og har lært at have styr på teknikken, når jeg styrketræner. Det gør ondt på mig, når jeg ser andre løfte tungt med den forkerte teknik. Rigtig mange udsætter deres krop for unødvendig belastning – i det fleste tilfælde er det ryggen det går udover.

Det er med til at forbedre min slappe bækkenbund, at jeg har styr på teknikken – hvis jeg løftede forkert, ville jeg bare forværre det.

Hvis du genkender min beskrivelse af nedsunken underliv, så er mit bedste råd at få en henvisning til en gynækolog og få en vurdering derigennem 🙂
Hvis du gerne vil have styr på din teknik, kan du søge dig klogere på youtube eller kontakte en personlig træner

No Comments
Parforhold Parterapi

Slut med den diskussion

Jeg lovede jer at skrive et indlæg om den løsning der har fungeret for Rasmus og jeg, hvad angår planlægning af rengøring og daglige gøremål.

Før vi startede i parterapi, fyldte den slags diskussioner rigtig meget. Det var den evige diskussion om, at jeg synes Rasmus lavede for lidt, og når han så lavede noget, var det ikke godt nok.
De her diskussioner var helt sikkert med til at forværre mor og søn rollerne, som vi havde fået ind i vores parforhold.

Før jeg blev gravid har det altid været mig der har stået for det praktiske, og Rasmus løftede næsten ikke en finger. Han tog min rengøring og oprydning for givet. For jeg ryddede jo op efter ham og gjorde rent, så hvorfor skulle han blande sig i dét?

Jeg var også selv skyld i vores opgavefordeling, for jeg ville gerne have gjort tingene på min måde. Det var derfor meget nemmere og tilfredsstillende, når jeg selv gjorde det.
Når jeg bad ham rydde noget op, og han ikke fik det gjort, endte jeg bare med at rydde op efter ham alligevel.

Da jeg blev gravid og var sengeliggende måtte Rasmus tage over. Lejligheden flød. Jeg opholdte mig kun i soveværelset og måtte give slip på, hvordan lejligheden så ud. Nogle gange brokkede jeg mig over hvordan toilettet så ud, fordi det var for klamt at brække sig i.
Tiden gik, og jeg fik det bedre. Jeg begyndte at overtage noget af rengøringen igen, men kunne ikke påtage mig alle opgaverne. Derfor måtte Rasmus stadig være behjælpelig. Jeg måtte dog hele tiden minde ham om, at det nu var tid til at støvsuge, vaske gulv eller gøre badeværelset rent. Han gjorde det meget sjældent på eget initiativ.

Sådan fortsætte det under min graviditet og efter Liam blev født. Jeg havde simpelthen ikke overskuddet til at lave mad hver dag, rydde op efter os alle 3 og gøre hjemmet rent.

Men når man hele tiden skal bede sin partner om at rydde op og gøre rent, bliver man sindssyg. Derudover følte jeg, at han var fuldstændig ligegyldig med min rengøring når han kom hjem fra arbejde og bare smed sit tøj på gulvet.
Jeg var ekstremt meget efter Rasmus, og søgte egentlig bare noget initiativ og anerkendelse fra hans side.

Vores første parterapeut Gerda, foreslog at vi satte os ned og fik skrevet alle de praktiske opgaver i hjemmet ned. Som jeg havde forudset, blev Rasmus overrasket over, hvor ofte jeg gjorde rent og hvordan jeg planlagde min rengøring.
Da vi gennemgik de her opgaver, fik Rasmus helt sikkert en øjenåbner for, hvor meget der skulle gøres herhjemme.

Vi fordelte de forskellige opgaver imellem os, og aftalte hvor ofte de skulle udføres. Vi var ofte uenige, men måtte så finde en mellemvej. Et eksempel var, at jeg gerne ville have at der blev støvsuget hver dag. Rasmus ville gøre det hver 3. Dag. Så vi aftalte at støvsuge hver 2. Dag.
Vi gik begge på kompromis i den her proces.

Vores aftale er, at vi skiftes om at udføre opgaven. Har Rasmus udført opgaven dagen før, så er det altså min tur næste gang.

Vi aftalte, at vi hver især skulle holde styr på ens egne opgaver. Rasmus gør f.eks. Badeværelset rent i weekenden – det skal han selv huske på, og jeg skal ikke blande mig. Jeg må altså hverken huske ham på at gøre det rent, eller kommentere på hans rengøring bagefter.
Jeg kan altså godt sige noget eller komme med forslag, men jeg spørger først Rasmus og tænker over måden jeg siger det på. Det må hverken være dømmende eller kritiserende.

Det er altså vigtigt at man giver slip og ikke blander sig i den andens opgaver. Man skal stole på, at ens partner udfører opgaven, gør det til tiden og selvfølgelig også gør det grundigt nok.
Igen, man må godt komme med forslag, men spørg først og sig det på en ordentlig måde.

Den her skemafordeling har været den perfekte løsning for os. Vores diskussioner omkring rengøring og oprydning er stort set ikke-eksisterende.
Nogle gange kommer jeg til at huske Rasmus på, at udføre en opgave, men jeg synes jeg bliver bedre og bedre. Det er nogle gamle vaner jeg skal af med, og det kan godt tage noget tid, før man er kommet af med dem.

Rasmus siger i dag, at han dengang lavede alt for lidt, og jeg lavede alt for meget. Derudover, synes han det er dejligt at kunne gøre rent, uden at jeg skal blande mig i det.

Spørg mig endelig, hvis du har spørgsmål til skema-løsningen 🙂

No Comments
Intimitet Parforhold Parterapi

Øvelse fra parterapi

På Insta har jeg snakket om den her øvelse, som Rasmus og jeg fik med hjem fra parterapi.

Den her øvelse vil jeg gerne skrive lidt om, da jeg synes det har været en øvelse som har været rigtig god for os.

Vi sad til en session hos Cathrine, hvor vi snakkede om, at jeg følte mig kvalt når Rasmus gerne ville kramme og kysse. Jeg følte mig som en rigtig dårlig kæreste, fordi jeg ofte afviste Rasmus. Jeg følte det var forkert af mig, og fik mere og mere ondt af Rasmus.
Cathrine synes derfor, at vi skulle prøve for en periode, at Rasmus fuldstændig stoppede med at tage initiativet, til noget som helst. Det var udelukkende mig der skulle tage initiativet, og kun når jeg havde lyst. Jeg skulle ikke få dårlig samvittighed, hvis jeg ikke havde taget initiativ, i de 14 dage der gik, indtil vi skulle se Cathrine igen.
Jeg var derfor meget afslappet omkring opgaven, og var egentlig mere i tvivl om, hvorvidt Rasmus kunne overholde det.

Men det gik faktisk virkelig godt. Rasmus klarede opgaven til UG, og jeg tog initiativet når jeg havde lyst.

Farvel, goddag og godnat

Når man skal afsted om morgenen, og måske er lidt stresset, så kan det være svært at finde lysten, til et kys frem. Så når jeg f.eks. kysser Rasmus farvel om morgenen, så er det ikke fordi jeg har helt vildt meget lyst til det, men i min optik, kysser man bare farvel, goddag og godnat.
Det er så ikke altid at jeg får det gjort, men jeg prøver da!

Selvom det efterhånden er omkring 6 uger siden, Cathrine gav os den her opgave, følger vi den faktisk stadig.
Jeg har fået meget mere ro på, føler ikke noget pres og føler mig ikke som en dårlig kæreste. Jeg afviser ikke længere Rasmus, og er blevet mere opmærksom på, at tage initiativet, men kun når jeg har lyst.

Vi følger dog ikke opgaven 100%. Rasmus er begyndt at tage en smule initiativ, men ikke sådan så jeg føler mig presset eller kvalt.
Jeg forestiller mig, at vi bare fortsætter, så vi tilsidst ikke længere tænker over det.
Det har hvert fald gjort, at jeg har fundet mere lyst til kys og kram frem.

Så den er øvelse, er virkelig noget jeg kan anbefale. Der er altså ikke nogen skam i, at fortælle sin partner, at man føler sig lidt kvalt eller presset når det kommer til intimitet.
Man kommer simpelthen ikke videre, hvis man ikke snakker sammen om tingene.

No Comments