Monthly Archives

juli 2018

Parforhold Ærlig talt

Parterapi #1

Det er sent på eftermiddagen og vi kører mod København for at tage til vores første samtale hos parterapeuten.

Liam bliver passet derhjemme og er i gode hænder – det bare Rasmus og jeg.

Vi snakker rigtig meget på vejen ind til København. Hvad skal vi snakke om? Hvordan skal det foregå? Virker det overhovedet?

Jeg tror især spørgsmålet “virker det her?” fylder rigtig meget hos os hver især. Vi vil jo rigtig gerne det her, men vi ved jo også inderst inde at det ikke er parterapeuten der skal fikse vores forhold, det er jo os selv! Vi har bare brug for nogle redskaber.
Det er Rasmus der har taget initiativet til at prøve parterapi, da han godt kan mærke at vi kører i ring og har brug for hjælp. Jeg har ikke selv forslået det, da det for det første er, lad os være ærlige, hammer dyrt! Og så har jeg simpelthen bare svært ved at se hvad hun skal sige, for at vi kan få intimiteten tilbage igen.
Men jeg vil jo rigtig gerne have lyst og overskud til at være kærester med Rasmus, så vi kan fortsætte vores liv sammen. Jeg elsker det vi har bygget op sammen.

Derfor tager jeg selvfølgelig med til parterapi og vil være så åbensindet som overhovedet muligt.

Vi ringer på døren og da vi kommer op, står der en kvinde med en meget velplejet page og tager imod os. Jeg tror nok jeg tænkte: “shit” da jeg så hende. Jeg frygtede virkelig at vi kom op til en skrap madamme, og det var lige præcis det jeg så da vi kom derop.

Heldigvis var det her et rigtig godt eksempel på, at man kan dømme folk forkert på deres udseende. For hun var slet ikke en skrap madamme. Jeg fornemmer hurtigt at jeg har taget fejl, da hun starter med at fortælle om hendes fremgangsmåde i forhold til selve terapien.

Hun beder os om at fortælle hver især vores forhold helt fra starten. Når den ene fortæller, bedes den anden være stille og ikke sige noget.
Rasmus vil gerne starte med at lytte, så jeg starter med at fortælle.
Vi snakkede om dengang vi mødte hinanden, da vi flyttede sammen, da jeg blev gravid, da jeg fødte og hvor vi er nu.

Rasmus og jeg har altid været gode til at snakke med hinanden og åbne op, så det var som sådan ikke en udfordring at sidde og fortælle imens den anden lyttede. Jeg synes faktisk det var enormt befriende at sidde og fortælle til en person der var 100% neutral i forhold til os begge – og her afbrød vi ikke hinanden hele tiden.

Da vi var færdige med at fortælle hver især, gav hun os en smule feedback på det vi havde sagt. Den primære udfordring vi kæmper med, er alle de praktiske opgaver i hjemmet. Vi har mange udfordringer når det kommer til opgavefordelingen, og hun beskrev vores forhold som et mor og søn forhold. Vi kunne begge nikke genkendende til de eksempler hun bragte på banen, når hun snakkede om et mor-søn forhold. Jeg er mor og Rasmus er søn.

Kort fortalt handler det om at jeg beder Rasmus rydde op, gøre rent og ikke mindst husker ham på det. Jeg bliver også sur når han ikke gør det eller glemmer det. Hvem har lyst til at have et mor-søn forhold med sin mand eller kæreste? Jeg har hvert fald ikke, og det skal vi have ændret.
Som hun sagde: “man har ikke lyst til at være intim med sin søn”.
Nej, så det forklarer jo hvorfor jeg ikke har lyst til at være intim med Rasmus, men det vidste jeg nok godt inderst inde.

Vores opgave til næste gang, var at skrive ned hvilke opgaver der er i hjemmet, fordele dem mellem os og finde et fælles kompromis for, hvornår det skal gøres. Eksempelvis vil jeg gerne have at der bliver støvsuget hver dag, men Rasmus synes kun der skal støvsuges hver 2.-3. dag. Vi finder så en kompromis, hvor vi begge kan være med.
Det her kræver at jeg giver slip og stoler på at Rasmus gør det. Jeg skal ikke være efter ham, ligesom en mor er efter sin søn “ryd nu op på dit værelse”, “tøm opvaskemaskinen”, “ryd op efter dig selv”.
Det skal vi simpelthen bare kunne finde ud af, sammen.

Hun sagde en ting der virkelig gjorde indtryk på mig. “Hvis I fortsætter sådan her, så ender det med at Liam en dag sidder her, sammen med sin kone, og har præcis de samme udfordringer”.

Fortsættes…

 

 

 

4 Comments
Parforhold Ærlig talt

Række hånden ud og bede om hjælp

Det skal ikke være nogen hemmelighed at Rasmus og jeg har haft vores udfordringer siden jeg blev gravid.
Som jeg har skrevet om før, har det taget hårdt på vores forhold, at jeg var så syg under min graviditet.

Alle vores fælles interesser blev revet fra os, fra den ene dag til den anden. Vi har nydt at dyrke motion sammen. Fitness, mountainbiking og løb fyldte en hel del i vores liv og der blev vendt op og ned på vores hverdag da jeg blev gravid.

Under graviditeten gav det jo god mening at det var svært at finde intimiteten. De første 4 måneder lå jeg konstant i sengen og tiden gik med at sove og se lidt fjernsyn. Jeg var glad for at være gravid, men jeg var ked af at have det så dårligt og ikke kunne andet end at ligge i sengen. Rasmus trøstede mig når jeg græd og var ked af det, og han kørte mig også frem og tilbage til hospitalet når jeg skulle ind og have væske. Der blev ikke rigtig kysset og krammet, og sex var der selvfølgelig absolut intet af! Alle kender følelsen af at have kvalme og kaste op. Man har bare lyst til at grave sig godt ned i madrassen, gemme sig under dynen og sove til det er overstået. Det var stort set dét jeg gjorde i 9 måneder.

Da jeg fødte var vi ovenud lykkelige. Vi havde begge set frem til den dag han var ude, for så vidste vi at alt det her kvalme og ubehag ville stoppe. Og det stoppede ganske rigtigt også. Lige så snart han var ude, forsvandt kvalmen og opkast. Nu var vores fokus på lille Liam.

Jeg var både lykkelig over at sidde med min lille søn i armene, men også være ovre det tortur jeg havde været igennem i 9 måneder. Jeg havde set frem til den her dag meget længe! Vi havde flere gange snakket om hvor dejligt det blev, når vi fik vores liv tilbage igen og vi bare skulle nyde vores tilværelse som en lille familie.

Nu er der gået 1 år.
Vi har i den grad nydt vores tilværelse som en lille familie.

Men vi har stadig udfordringer, og vi har svært ved at være kærester. Det vil sige… Jeg har rigtig svært ved at være kærester. Efter en lang dag med en masse praktiske ting og hvor jeg har givet alt min opmærksomhed og kærlighed til Liam, orker jeg simpelthen ikke, at jeg også skal være kærester med Rasmus. Når jeg endelig kan sætte mig ned i sofaen og slappe af, vil jeg bare gerne sidde for mig selv og slappe af.
Så gider jeg altså ikke at holde i hånd, kysse og putte.. Og sex… Hvad er det for noget? Jeg vil bare gerne sove!

Sagen er… Vi er pokkers gode forældre, men helt vildt dårlige kærester. Rasmus skal dog have ros for at prøve. Det er bare ærgerligt at jeg afviser ham gang på gang.

Vi har derfor besluttet at vi har brug for noget hjælp, hvis vi skal fortsætte med at være en familie, og ikke mindst være et godt forbillede for Liam. Vi er derfor begyndt i parterapi.

Vi vil rigtig gerne det her, men vi kan ikke finde ud af at løse det selv. Det har vi brug for hjælp til.

Fortsættes….

2 Comments